Benjamin Rud Elberth - fang mig på 23961545 eller på benjamin@elberth.dk - Stolt ejer af det politiske digitale bureau Digitaltaktik.dk. Taler om digital kommunikation i dit tv. Rådgiver om sociale og digitale medier. Du er havnet på min blog og mine meninger.

Tag Archives: Facebook

Det fortalte I bare ikke min ekskone, Facebook?

Jeg har over årene grinet og rystet på hovedet flere gange af forvirrede Facebook-brugere, der var i det røde felt på et brands kommentarfelt, når brugeren påstod, at de aldrig havde klikket på Synes godt om på den pågældende side. Jeg tvivler stadig på, at det reelt kan lade sig gøre, at man bare ufrivilligt bliver en del af en fanside – det er med overvejende sandsynlighed en ”fejl 40” – altså en fejl der opstår i de 40 centimeter, der er mellem brugeren og det device, han sidder med.

Men jeg skriver kun med ”overvejende sandsynlighed” nu. Facebook, I don’t trust you anymore. Forleden fik jeg en hyggelig sms fra min tidligere ægtefælle (ja, ja. Folk bliver skilt, børnene er glade, forlad ulykkesstedet, så falckredderne kan rydde op). Jeg var simpelthen tilsyneladende blevet del af gruppen ”Hyggegruppen for singler over 45”, hvor mit profilbillede prydede en foreslået gruppe til min eks-kone, som om jeg var medlem (og nej, kloge-åger. Jeg har ikke klikket på bliv medlem, selvom I alle sidder og tænker “yeah right, kammerat”).

Continue reading

Når det shitstormer

Har du prøvet at stå i det, ved du, hvor meget adrenalinen pumper. Dit brand har en dårlig sag, og brugerne strømmer til for at skrive deres mening om det – du er midt i en shitstorm. Trykker du som moderator på de forkerte knapper, skriver journalisterne, hvor håbløst brandet tackler kritik. Skriver eller siger du ikke præcist nok undskyld som presseansvarlig, hælder du benzin på bålet. Her er din værktøjskasse og Danmarks længste bloganalyse om shitstormens faser, faldgruber og potentialer.

Continue reading

Invitation: Vil du være med til en nuanceret debat om Facebook?

En række dårlige fortællinger er ved at sætte sig på debatten om Facebook i Danmark: Senest bag en betalingsmur på JP med beskrivelsen af Likes fra clickfarme, der smadrer en status, hvis virksomheden promoverer fansiden forkert. Facebook skruer efter sigende så heftigt på algoritmerne, at det må betyde, at brands bør droppe Facebook og i stedet satse mere på LinkedIn og Twitter, hvis det er sandt. Er Facebook ved at drukne i fortællinger om hadefuldt sprog, censurhistorier, falske likes og fansider, der kun rammer ganske få. Hvad er op og ned? Og kan vi få en nuanceret debat af det her?

Continue reading

Leder du på sociale medier?

Ledere på sociale medier leder stadig. Men de leder ikke længere forgæves. Effekten kommer nu for de ledere, der er visionære, tør at smide klassiske ”Return on investment”-analyser til side og tør satse på især Twitter, Facebook og LinkedIn. En række ledere er ved at finde ud af, at de som del af deres ledelse kan gå forrest på sociale medier. Og det vil kunne ses på presseklip, i den interne kultur og på virksomhedens bundlinje. Lær af de bedste eksempler her. Continue reading

Kan du transformere din bruger fra mikro- til makrohandlinger?

Et af de mest efterspurgte emner i min E-bog er diskussionen om at flytte brugerne fra et nulpunkt, til at gøre dem lune, til at foretage handlinger på din Facebook-side og til i sidste ende at få dem til at gøre noget i den virkelige verden – eller med andre ord: At gøre mennesker til brugere, og at flytte dine brugere fra mikro- til makrohandlinger. Spring ind i min tankerække her. 

Jeg har i mange blogindlæg over årene defineret hypet omkring sociale medier som relativt ligegyldigt, hvis vi bare er ude på at skabe likes. Det flytter ikke noget, medmindre man er glad for at være community manager for et brand, der bare er ren feel good. Ældresagen har for nylig proklameret, at de har Danmarks mest engagerede fanbase målt på, hvor mange der ”Taler om” siden. Mærsk er stukket af i antal fans på Facebook – men flytter det noget for Ældresagen eller Mærsk? Får de folk til at gøre noget i den virkelige verden, eller er de tilfredse med det tryk, det giver, når man ser Ældresagen på nettet som mere populære målt på engagement, eller Mærsk som mere populære målt på fans?

Continue reading