Benjamin Rud Elberth - fang mig på 23961545 eller på benjamin@elberth.dk - Stolt ejer af verdensfirmaet Digitaltaktik.dk. Taler om digital kommunikation i dit tv. Rådgiver om sociale og digitale medier.

Hashtags til Twitter du skal holde øje med

“Jamen, hvordan ved man hvilke hashtags man skal tweete på?” Et tilbagevendende spørgsmål, som jeg ikke har været i stand til at svare ordentligt på. Derfor er listen her – og det er som altid her på bloggen brugerbestemt. Er der hashtags, jeg har overset, så skriv dem i kommentarfeltet eller tweet dem til mig. Så kommer de på listen.

#NYPAATWITTER
- bør være i et af dine første tweets. Din garanti for at møde Leoparddrengen (just do it)
#DKPOL – Ingen over, ingen ved siden af. Skriver du om politik, tweeter du med det.
#DKMEDIER – Når du tweeter om mediernes “ageren”, måder hvorpå journalister dækker en historie mv.
#MEDIENYT – Nyt om medier (HT @kaaresorensen)
#DKØKO (og af og til #dkoeko?) Der sidder en række økonomer fra store danske virksomheder og er ved at give det liv omkring økonomiske nøgletal
#DKFINANS – Når der skal finansielle buzzwords i den.
#EUDK – Primært der, du tweeter med MEP’er fra Europa-Parlamentet
#EUPOL – snak om EU-politik, når det ikke kun er dansk (HT @chrisbastrupdk)
#KOMPOLDK - Kommunalpolitik (HT @kimchristoph76)
#FV15 #KV17- Valgtags (HT @ernstpoulsen)
#KOMDK – Når du vil tale kommunikation, afgjort af en Twitterdiskussion med blandt andre Egmose, Karmel80, Astridhaug m.fl. (HT @spangsege)
#DKAID – nødhjælpsstof. Det er der, du finder Anders Ladekarl og Folkekirkens Nødhjælp
#DKBIZ – den mere kommercielle del af at tale business end #DKØKO
#DKTECH – Ja, tech i DK :)
#DKTRP – spirende omkring transport og gods i DK (HT @sorenhave)
#DKGREEN – Når du gerne vil snakke om, hvorfor “Ze ice is melting at the poles” og energi-stof
#DKLEDELSE – Der hvor du møder de dygtige lederpiger (og Jesper Rønnow, Thorkild Justesen og resten af lederdrengene) og tweeter om ledelse (HT @missmunter)
#SUNDPOL – spirende omkring sundhedspolitik
#ITPOL – spirende omkring it-politik
#UDDPOL – spirende omkring uddannelsespolitik
#FORSKPOL – Forskningspolitik (HT @Capperhd)
#DKFORSVAR – om forsvarspolitik, droner, kampfly og jægerbøger (HT @annettegregers)
#DKSOCIAL – Om socialpolitik. Sociale rettigheder, sociale forhold mv. (HT @annettegregers)
#SKOLECHAT – Teacher, leave those kids alone! Tal med lærerne, Bondo og Antorini123
#SENIORDK – om ældrepolitik (HT @annettegregers)
#TWITTERHJERNE – Der du stiller spørgsmål til den kollaborative hjerne
#FFDK – Når du skal anbefale andre at følge en på Twitter eller se, hvem andre anbefaler (HT @trinemaria)
#SMDK – metasnak om sociale medier
#DKJOB og #JOBDK – Jeg har stadig ikke fundet ud af, hvilken der er størst. Men det er noget om jobs.
#IVAERK – Om iværksætteri (HT @thomasbigum)
#OFFSM – Samtaler om offentlig brug af sociale medier (HT Kommunikatører fra kommunerne fra webinar hos KOMFO 4/12)
#DKKULTUR – Spirer lidt omkring dansk kultur
#DKMUSIK – Musiksnak
#DKLIT – Litteratur (HT @mariabierbaum)
#DKVID – Nyt fra forskning (HT @Capperhd)
#FREDAGSBOG – En af de bløde og hyggelige (HT @trinemaria)
#STUDIELIV – Om pasta med ketchup, alt for lav SU, studieliv mv. (HT @Capperhd)
#VMD14 – Når du skal have Allan Simonsen til at vinde alt, selvom han ikke engang er med i år
#VMDK #OLDK #EMDK – peaker hvert fjerde år siger @heiselberg
#SLDK – Der hvor du skal tweete med om #aggermania og superliga/sas-liga/hvad-den-nu-hedder-liga
#CLDK – Når du vil tale fodbold, hvor de lidt større drenge spiller (HT @spangsege)
#PLDK – Når du vil tale fodbold fra England, hvor du også vil se hashtagget #YNWA (HT @skammersgaard)
#EMKVALDK – EM-kvalifikation i fodbold (HT @missmunter)
#NFLDK eller #GULKLUD – om NFL (HT @hanstosti)
#FMDK – Der hvor man tweeter fra årets politiske festival på Bornholm AKA Folkemødet
#PRESSELOGEN – Når du skal tweete med, mens Poul Madsen og drengene måler oplagstal.
#BOLIGDK – Om boliger, der er ved at blive trykket i gang af bl.a. spillere på boligmarkedet … (HT @ericziengs)
#DKIVERDEN – Nystartet af Udenrigsministeriet om, ja, DK i verden … (HT @mariabierbaum)
#ARBEJDE – Der sidder en række på arbejdsmarkedsområdet og sparker denne i gang (HT @kasperhyllested)
#BHVCHAT – spirende omkring dagsinstitutioner (HT @annettegregers)
#BEREDSKAB – om beredskabsmeddelelser og generelt om beredskab (HT @jensenstef)
#POLITIDK – hvis du vil vide, hvorfor der kører en politibil afsted lige nu, eller hvor færdselskontrollen er i dag. Alle landets politikredse er på Twitter og bruger #politidk (HT @Trine_N fra Rigspolitiet)
#ØKOLOGI – Om det der Økologi :) (HT @Egmose)
#WCPIC – Når du smider din WC-picture-selfie. (Startet af Jeppe Engell, men HT til @filoffen)
#TINGINGENSIGER er nærmest på samme hyggeniveau som #DSHOIG, men HT til @annefrostjepsen for den

@Linsedaugaard fra Nordjyske Medier har smidt sin liste over lokale bypolitiske hashtags her

Mr. Twitter @nitoen fremhæver “de mere begivenhedsdrevne tags, for tiden Second Screen tags så som #vmd (Vild Med Dans) og #xfactordk. Og alle tags med årstal, f.eks. landsmøderne #klr14, #rvlm14 etc. For ikke at tale om tags som kun anvendes i få dage ifm events eller konferencer så som denne weekends #hack4dk

Og så sidder der et par boblere i mit kommentarfelt, hvor man kan diskutere, om det gør sig på listen, når det er hashtags sat i gang til at rumme en enkelt samtale om et udvalgsarbejde mv. Døm selv.

About the author

9 Comments

  1. Og så er der jo de mere begivenhedsdrevne tags, for tiden Second Screen tags så som #vmd (Vild Med Dans) og #xfactordk.
    Og alle tags med årstal, f.eks. landsmøderne #klr14, #rvlm14 etc.
    For ikke at tale om tags som kun anvendes i få dage ifm events eller konferencer så som denne weekends #hack4dk

  2. I den seriøst ende: #AltUdvalg (Det alternative kvalitetsudvalg oprettet af @koefoed og @plauritsen) for diskussion af kvalitet og uddannelsespolitik for de videregående uddannelser.

    Lidt mindre seriøst:
    #AEBMB (Alt er bedre med bacon): For all your bacon-related tweets (skabt af mig)
    #wcpic: Det af @jeppeengell udbredte hashtag for spejlbilleder taget på toilettet. Har været forbløffende populært og langtidsholdbart.

  3. Pingback: #twitterhjerne – en guide til vores kollektive hivemind | Technology in Words, Inc.

  4. Eftersom #DKØKO er taget, bliver snak om økologi så gjort på #DKECO da? Og får du mest traction ved at anvende #DKCHARITY eller #DKVELGØRENHED ? ;-)

    Er ellers veldig enig med Mads i #cphftw – den er værdt at følge med på. Ellers mener jeg #FTLIVE godt kunne få være med, nu hvor den ny sæson er lanceret. ;-)

    Ellers – Mange Tak for en god list Benjamin!

  5. Andreas Loftager 16. oktober 2014 at 21:37

    - altså mere end #dkiverden, mener jeg.

    De har selvfølgelig to forskellige formål, hvis man virkelig går i dybden med det. Men hvis tagline er “om, ja, dk i verden”, så ville jeg tælle #workingfordk med. :)