Benjamin Rud Elberth - fang mig på 23961545 eller på benjamin@elberth.dk - Stolt ejer af det politiske digitale bureau Digitaltaktik.dk. Taler om digital kommunikation i dit tv. Rådgiver om sociale og digitale medier. Du er havnet på min blog og mine meninger.

Betragt, Berig, berigtig!

Hvordan ejer man en samtale og et nøgleord? Man går ind på Twitter og går helt konkret op i søgefeltet (hvis man ikke bruger Tweetdeck eller Overskrift.dk, som er mine foretrukne værktøjer). Der skriver man det ord, man gerne vil sidde på. I mit tilfælde er det ”sociale medier politik” og alle afskygninger af det emne. Herefter ryger jeg lige ind til de samtaler, der er om emnet. Jeg kan vælge, om jeg vil berige, berigtige eller lade samtalen være.

Elberth.dk vil fremover blive brugt til den mere taktiske del af de digitale emner, jeg rådgiver om hos Geelmuyden Kiese til kommercielle virksomheder og politiske organisationer. De politiske digitale analyser finder du på bloggen ”Borgen Digitalt” gennem Altinget, og de bedste analyser om digitale medier i samfund og politik finder du på Tv2 News i det nye faste magasin sammen med min medværtinde Astrid Haug i programmet Haug & Elberth.

En af de seneste øjenåbnere er en tilbygning på noget, jeg har blogget meget om i forbindelse med digital lobbyisme og interessevaretagelse. I december 2013 skrev jeg mit stadig mest læste blogindlæg Twitter ændrer nyhedens anatomi og jeg har inden for min foretrukne disciplin digital lobbyisme længe skrevet og talt om at ”Eje samtaler og nøgleord” på især Twitter – det har været min kernetilgang, at man som brand, som organisation eller som ekspert i lille Danmark kan sætte sig så meget på et emne, at man vil blive opfattet som en meningsdanner på området, forudsat at man har nok viden på området. Vi ser faktisk også eksempler på, at meningsdannere og eksperter med mindre viden tager taletid og kunder fra eksperter, der ikke er i samtalen på sociale medier, selvom de muligvis er klogere, smukkere og mere erfarne.

Hvordan ejer man en samtale?
Hvordan ejer man en samtale og et nøgleord? Man går ind på Twitter og går helt konkret op i søgefeltet (hvis man ikke bruger Tweetdeck eller Overskrift.dk, som er mine foretrukne værktøjer). Der skriver man det ord, man gerne vil sidde på. I mit tilfælde er det ”sociale medier politik” og alle afskygninger af det emne. Herefter ryger jeg lige ind til de samtaler, der er om emnet. Jeg kan vælge, om jeg vil berige, berigtige eller lade samtalen være. Jeg kan vælge at:

Berige samtalen … ved at give en meroplysning på området. Til en journalist, en kollega i branchen, en studerende eller en potentiel kunde. Eller ved at retweete eller foretrække. En journalist, der får et retweet af mig, hvis han/hun har skrevet en god artikel om emnet, vil ud over at få en fortjent anerkendelse også være tilbøjelig til at tage mig på citat, eller til baggrund en anden gang. Det lyder som hokus pokus, men i virkeligheden er det en del af en fuldkommen åben dialog, hvor jeg også er med til at sørge for, at der bliver skrevet godt stof om politisk digital kommunikation, og at det gode stof, der er skrevet uden at jeg nødvendigvis er bidragsyder, også kommer ud til mine følgere, der naturligt er interesseret i emnet. Er jeg virksomhed, kan jeg faktisk blive en politikers særlige rådgiver på den måde ved konsekvent at berige de samtaler, de er en del af, på mit kerneområde, og give dem merviden eller signalere, at de roligt kan tage mig med på råd.

Berigtige samtalen … ved at nuancere en unøjagtighed eller rette en usandhed. Det er vigtigt for brands, firmaer, organisationer, at de på den måde sidder på samtalen, fordi flere og flere følgehistorier bliver skrevet som led i historieforhandlingen kilder og journalister imellem på Twitter. Der findes gode specialer om, hvordan den indledende ordlyd i et tweet har sat sig ned i diskursen, den måde vi taler om emnet på. Og et firma kan berigtige og ændre diskursen både i journalistens eller meningsdannerens første historier og i følgehistorierne ved at være offensiv, konstruktiv og måske endda professionelt sur (det er der brands, der ved præcis, hvornår de skal være).

Betragte samtalen … Det er obligatorisk at se, hver eneste gang der bliver skrevet noget om ens nøgleord, og det er en kunst at lade være med at gå i clinch med de forkerte, eller bruge for meget tid på ikke-rentable samtaler, hvis man har rigtig travlt eller få ressourcer. Det kan lyde hårdt, men god kommunikation gælder også om ikke at svare hver eneste og tro, at man skal berige og berigtige alt. Et foretrukken kan være kvittering nok for et input til Henning med 5 følgere, der alligevel kun er på platformen for at skabe rav i den.

nath

Effekten? Medietid, relationer, interessevaretagelse. Alt det her kræver selvfølgelig, at Twitter-profilen er sat rigtigt op. Alt for mange organisationer tror stadig, at de kan vælte rundt og skabe digitale tryk uden at have forstand på, hvordan man bygger profilen op, uden coverbilleder eller biotekster og måske endda som æg. De kommer aldrig til at berige eller berigtige noget på den platform. Det er blevet et professionelt værktøj.

Stay tuned for flere små blogdryp. Af og til er det tanker, andre gange noget længere. Det er sådan, jeg har lyst til at blogge nu herinde. Det kommer fra hjernen og hjertet.

About the author